Orm hos hunde – behandling
Din hund kan udsættes for flere typer indvoldsorm.
Alle orm lever et sted i hundens indre organer. Hunden smittes ved optagelse af “mellemværter” til ormen nemlig smådyr såsom fugle, gnavere, firben, biller og snegle. Derfor er hunde, som opholder sig meget i naturen, meget udsatte. I tilfælde af nogle typer orm, indeholder en inficeret hunds afføring også ormen/ormens æg, og kan således være medvirkende til gensmitte, både andre dyr og i nogle tilfælde også mennesker.
Fælles for de fleste ormeinfektioner, ud over de symptomer som er specifikke for den enkelte type orm, er at hunden oplever nedsat udholdenhed, ændret appetit, generel nedtrykthed samt vægttab. Symptomer vil udvikle sig og blive værre med tid, og i nogle tilfælde være fatale, så det er vigtigt, at du søger behandling, hvis du har mistro om orm i din hund.
De mest almindelige orm i hunde er:
Spolorm
Spolorm lever i hundens tarmkanal og kan blive op til 18 cm lange. Hunde smittes let med spolorm ved indtagelse af en mellemvært. Hvalpe smittes af en inficeret mor, hvor spolormens larver har vandret gennem moderhundens væv og ned til mælkekirtlerne. Mennesker kan også smittes af spolorme. Spolormen kan nogle gange ses i den voksne hunds afføring eller opkast, mens hvalpe påvirkes med nedsat appetit, nedstemthed og dårlig vækst.
Andre orm, som kan forekomme hos hunde er:
Hageorm
Hageormen bliver 14-25 mm lang og minder meget om spolormen. Den har fået sit navn fordi den forreste ende indeholder skærende munddele, som hager sig fast i tyndtarmsslimhinde for at suge blod. Hageorm er sjælden i Danmark, men specielt jagthunde er udsatte. Det er estimeret, at cirka 25% af jagthunde har hageorm. Symptomerne viser sig ved diarre, blod i afføringen og i nogle tilfælde betændelse i hundens trædepoter.