Kastrere eller sterilisere katte?

“Er det virkelig nødvendigt ……?”

….er ikke et helt ualmindeligt spørgsmål, når vi foreslår, at en kat bliver steriliseret eller kastreret.

Medmindre du planlægger at avle på din kat, bør du have den steriliseret/kastreret. Det er der flere gode grunde til både af hensyn til din egen kat og til kattevelfærd mere generelt:

  • Både hun- og hankatte indskrænker deres territorie og bliver tættere på deres hjem. Det er langt mindre sandsynligt, at hankatten tager på lange ture i omegnen, og at han forsvinder i dagevis.
  • Fordi katten har et mindre territorie, er der mindre at forsvare. Derfor er risikoen for slagsmål specielt blandt hankatte – og resulterende dyre regninger hos dyrlægen – også langt mindre.
  • Din ikke-kastreret hankat vil blive ansvarlig for utallige kul (uønskede) killinger hos hunkatte i andre hjem og hos ejerløse hunkatte. Hvis hunkatten er ejerløs/en strejfer/vildkat, sker det oftest, at killingerne bliver syge og kommer til at lide, før de dør.
  • Din ikke-kastrerede hunkat ender med flere kul uønskede killinger, som så enten skal findes nye hjem eller aflives. Der er allerede tusindvis af katte, som sidder i bure rundt omkring i kattepensioner og har brug for nye hjem. Gentagende drægtighed hos en hunkat tærer på hendes krop og på sigt reducerer hendes levetid.

Den mest ansvarsfulde beslutning, en katteejer kan tage, er klart at få sin kat steriliseret/kastreret.

Katte bliver kønsmodne allerede, når de er 5-6 måneder gamle.

Hvis du planlægger decideret at avle på din hunkat, kan du i den tid, du ikke ønsker at have killinger, give hende p-piller.

Der er allerede mange ejerløse katte og killinger, som leder efter et godt hjem.